I dag var sidste dag på CCC klinikken, altså klinikken hvor
HIV positive klienter hører til.
Dagen i dag, havde meget at byde på, da det for det første
var en fredag, hvilket betød, at det var ”børnenes” dag.
Hver fredag bliver sat af til at undervise børn i forskellige
aldersgrupper omkring HIV og hvilke forholdsregler de skal gøre sig. De bliver
samtidig også målt og vejet og fik taget blodprøver, så de kan holde øje med
deres virustal i blodet, og se hvor godt de passer deres medicin.
Alle børnene fik lov til inden undervisningen begyndte, at
lege med Lego. Vi havde sæbebobler med, som var et kæmpe hit! Børnene var
mellem 4-14 år, og kun et par stykker var bevidste om, hvad virussen egentlig
har af betydning for deres liv. Resten af børnene var uvidende omkring, at det
er en virus de ikke kan komme af med, og de skal leve med resten af deres liv,
samt den kan forårsage en masse problemer, hvis ikke de husker at passe deres
medicin.
På klinikken ønsker de ikke, at børnene skal blive gjort
bekendt med alvoren i sygdommen, før de er gamle nok til at kunne håndtere de
følelser, som følger med. Bl.a. benægtelse, frustration, angst, stress, vrede,
sorg, meningsløshed, mm. Så de laver det
egentlig lidt om til en leg for børnene, så det bliver sjovere for dem, at være
med – og de får lysten til at deltage hver fredag.
Det var hjerteskærende at se så livsglade børn, være så
uvidende omkring, hvad de fejler og hvilke konsekvenser sygdommen kan have for
dem, hvis ikke de bliver undervist nok i vigtigheden af, at de skal tage deres
medicin hver evig eneste dag. En enkelt
af de ældre drenge, stod frem og fortalte at han tit ikke tog sin medicin.
Der blev undervist i, at de skal sørge for at gå i bad og
vaske hænder hver dag, de fortalte dem hvor vigtigt det er, at de skal spise
varieret og huske at bede til Gud, og synge for de mennesker de elsker. De går
meget op i, at fortælle børnene, at Gud ikke kan give dem et svar, men han kun kan
svare ”ja, nej og vent”. Vent på at tingene kommer til dig i livet.
Det var en rigtig fantastisk oplevelse at være med til – og
nogle af børnene skiftedes til underholde, og synge deres yndlingssange, eller
læse et vers op fra biblen. Nogle af drengene kom med jokes, og her blev vi
rigtig sat på prøve, også grinte de lidt af os ;-)
Vi afsluttede besøget af med at synge ”Lille Peter edderkop”
og ”Mester Jacob”, også sluttede vi til sidst af med at bede ”Fader Vor”. Det
gav en masse pluspoint, og børnene sad med kæmpe store hundeøjne og iagttog os
og lyttede til vores mærkelige sprog.
Vi gik hjem med en lettelse i sindet over, at der findes
klinikker som denne, hvor så mange frivillige mennesker arbejder, uden at få så
meget som en krone, for alt det hårde arbejde de ligger i, at hjælpe syge
mennesker, som disse med at leve med sygdommen og få det bedste ud af det, og
stadig være taknemmelig for det liv de har, med brød på bordet, tøj på kroppen
og tag over hovedet hver dag.
Nu vil vi holde en velfortjent weekend – så må vi se hvad
den byder på.
![]() |
| De var meget begejstret for sæbeboblerne |
![]() |
| Den skønneste pige, som underholdte med sange og fortællinger |
| Flere sæbebobler |







Ingen kommentarer:
Send en kommentar