onsdag den 10. februar 2016
Introduktion på Global Contacts platform i Kbh
Hej alle jer som læser med derude :-)
Så er 2 dage gået på platformen herinde i København, og den har budt på lidt af hvert...
Vi har fået rigtig meget undervisning omkring den afrikanske kultur, både hvordan vi skal gebærde os på den kommende arbejdsplads, men også blandt lokal befolkningen.
Vi startede ud med at være ca. 30 tilmeldte praktikanter, som alle skal ud forskellige steder i verden, de fleste er også sygeplejestuderende som os, og en enkelt bioanalytiker, Anna, som skal bo sammen med os, de kommende 6 uger. Vi har delt erfaringer og grædt og grint sammen. Folk er så småt daffet af i løbet af aftenen igår, i nat samt her til morgen, så nu er vi kun 6 praktikanter tilbage i sovesalen, som bare venter på at kunne tage afsted ind til lufthavnen.
Med dét sagt.. Så skete der det uheldige at 15 af os, blev ramt af maveonde den første dag efter aftensmad. Som om vi ikke havde nok af nervøs mave i forvejen ;-) Dette bød på hyppige toiletbesøg, og et rend ind og ud af sovesalen natten igennem. Når man i forvejen ligger i en meget faldefærdig køjeseng, som man tror vælter, bare man vender sig om på siden, har det altså ikke været sjov med alle de toiletbesøg!
Udover dét, har Simone og jeg (Natasha) skulle opstarte Malaria medicin her til morgen.. Vi var dog klar over at en bivirkning kunne være kvalme. Som om vi ikke har døjet med det nok de sidste to døgn... Så ja, selvfølgelig skulle det ske. Kvalmen kom, og der røg ikke særlig meget morgenmad ned. Men nu har vi det bedre, efter et langt varmt bad, hvilket vi nok ikke kommer til at få det næste meget lange stykke tid.
Ellers har vi det godt!
Nu sidder vi og hygger og venter spændt på at kl. bliver 13, så vi kan forlade platformen, og tage mod lufthavnen, hvor vores familier venter på os, så vi kan få sagt ordentlig farvel.
Vi savner allerede vores børn, venner og familie.
Vi vil prøve at holde jer opdaterede, så godt vi nu kan, men det er ikke sikkert at internetforbindelsen er til det dernede.
Kæmpe rejseknus
Simone, Ida, Anna og Natasha
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar