Turen går til Nyeri

I dag rejste vi fra YMCA hostel i Nairobi til området Skuta, som ligger i Nyeri. Vi tog afsted kl. 08.00 i morges lokal tid, efter vi havde spist morgenmad. Det vil sige 06.00 i Danmark. Transporten gik via en Matatu. En Matatu er en bus som kører lange strækninger.  Vores strækning var 3 timer.

Turen i Matatuen var en oplevelse i sig selv. Vi sad 12 mand i Matatuen, som er samme størrelse som en varevogn hjemme i Danmark. 12 personer lyder måske af meget, men det var en ”luksus” bustur ift. hvad det ellers kunne have været.

Hernede er der ikke noget der hedder, at man har sit eget sæde i bilen. ALT og jeg mener ALT hvad der kan puttes/proppes ind i bilerne og busserne, kommer med. Uanset om man skal have en fremmede kenyaner eller en ged siddende i sit skød, så skal ALT og ALLE, der skal med, med. Det er også fuldstændige lige meget med om bagklappen ikke kan lukke, og man har bagage hængende ud af bagagerummet – de kører bare. Men uanset hvad, så nød vi hvert et sekund af det, og vi fik en kæmpe oplevelse ud af det.

Mary hentede os i Nyeri på et sted, som bliver kaldt ”meeting point”. Det er et stoppested af en art. Det var et rigtig godt førstehåndsindtryk vi fik af hende. Hun er en meget kærlig og omsorgsfuld dame, som har haft mange danske studerende før os. Så selvfølgelig fik vi en krammer af hende, ved første møde – og det var en rigtig rar følelse, at føle sig så velkommen og ventet.

Hernede tager de lokale det, som en selvfølge, at det er os som betaler regningen for bussen eller taxaen. Fordi vi er hvide, og det er os, som har pengene. Men det har vi jo egentlig ikke, for vi er jo egentlig de fattige hjemme i lille Danmark ;-) Men hernede er vi de rige. Men ganske rigtigt, da vi kom ud af taxaen efter vi var ankommet hjemme ved Marys hus, fortalte hun at vi skulle betale ham. Det blev kun omkring 300 shilling i alt, hvilket svarer til 20 kr. Så det går nok.

Mamma Marys hus er et af de pænere af slagsen i området i forhold til, hvad de andre lokale her i området bor i. Vi har fået vores eget værelse med 4 senge, så vi har lige en seng til hver. Derimod består huset af et lille køkken, en stor stue med ca. 8 sofaer, et badeværelse, et toilet, et soverum til mændene og mamma Marys eget soveværelse. Derudover har hun sine egne høns, hvor hun henter friske æg til os hver morgen.

Vi har hver fået tildelt et afrikansk navn hver, navnet er ikke et rigtigt navn, men et titel som f.eks. svigerdatter, datter, søster osv. Mary taler et meget gebrokkent engelsk, så nogle gange er det svært for os, at forstå hvad hun siger. Men vi formår dog stadig, at tale sammen, og ellers griner man bare J

Vi har allerede hilst på rigtig mange af de lokale som bor i området. Bl.a. en gammel ven af familien, hendes børnebørn Mary og Timoty, hendes svigerdatter Paulina og en masse andre børn, som render rundt og leger på stierne udenfor husene. Vi har derfor også allerede fået vores første 50 Mzungu’er hver, som betyder ”de hvide”. Det er faktisk kun børnene som råber Mzungu efter os, fordi de synes det er sjovt, også fniser de lidt ;-)

Se lidt billeder af området, huset og børnene længere nede.

Kæmpe knus

Her overhæler man bare ude i rabatten, hvis ikke der er plads. Det støver voldsomt!!

Stemningsbillede

Stemningsbilleder fra køreturen

Bananpalmer

En flok geder passerede lige vejen

Det her er en matatu (bus) - sådan en vi kørte til Nyeri i

Endelig fremme i Nyeri - Mama Marys hus i baggrunden

Noget af udsigten efter lågen indtil Marys grund

Ja.. Sådan går man altså hernede ;-)

Mary med rød bøllehat - hun viser os byen

Meget nysgerrige lokale børn