tirsdag den 16. februar 2016

Anden dag på hospitalet


I dag var vores første rigtige dag på hospitalet i uniform. Vi modtog rigtig mange blikke fra både patienterne, men også af andre ansatte på hospitalet, fordi vi ser så anderledes ud. Nogle af dem, vil endda gerne røre vores hår, fordi det bare er så anderledes end det de er vant til. Vi har også modtaget kommentarer omkring det tilbehør vi render rundt med. Altså sakse, kuglepen, navneskilt osv., fordi de ikke selv gør det. Man skal virkelig heller ikke lade dem låne ens kuglepen, for man får den ikke tilbage igen. De hapser hvad de kan få!
Nogle af de ansatte render endda rundt i kitler, hvor der står Region H på ærmet….

Folk er rigtig venlige og imødekommende, og vil meget gerne give sig tid til at snakke med os. De syntes vi er rigtig spændende, og vil gerne vide hvor vi kommer fra, hvor vi bor, hvad vi laver og hvor længe vi skal være i Kenya. Rigtig mange prøver også at skjule, at de tager billeder af os, så de får en ven eller pårørende til at gå hen i nærheden af os, så de kan tage billeder.

Sproget er den største barrierer. De har en accent, som bare gør det så svært for os at forstå. Så når vi har sagt ”what/excuse me/pardon me” 5 gange, kan man godt fornemme, at de bliver en smule irriteret.

Gåturen til hospitalet tager 45 min. Terrænet og meget bakket, men fordi det er lidt køligere om morgenen kan vi lige klare gåturen.

Mama Mary står nogle dage tidligt op og laver pandekager til os. Hun er bange for, at vi ikke får nok at spise. Hernede får man KÆMPE portioner mad, og det er uhøfligt ikke at spise op. Så nogle gange må vi overgive os. Men jeg tror i hvert fald ikke, at vi sulter ;-)

På hospitalet joker de ret meget med os. De syntes at vi er rigtig sjove, fordi vi er hvide. Men det vigtigste er, at vi selv kan grine af det ;-)

Lægerne hernede er MEGET dygtigere end vi troede. De uddanner sig 4 år. Studerer de 2 år mere, må de også gerne operere. Hospitalet vi arbejder på, ligger på niveau 5, hvilket er i den høje ende, da 6 er det højeste og bedste hospital du kan blive behandlet på Kenya. Det er stadig MEGET anderledes end i Danmark, men det er godt og de klarer den.


Et knus fra varmen

Nu i uniformer :-)

Vi fejrede med de tørreste kager, at vi havde købt safaritur. Wuhuuu!




En sød pige, fra den lokale købmand

Ingen kommentarer:

Send en kommentar